2.2.8

News

  • General
CMS - 2.2.8 - Flin Flon
 

Røverne fra Rold

Røverne fra Rold.

Da rundkørslen i Rold blev etableret, var spørgsmålet, hvad skal man finde på i midten, som har tilknytning til Rold. Hvad var mere nærliggende, end at det blev Røverne fra Rold. Trækunstneren Bent Dentlau fremstillede de fire røvere, som er de mest kendte: Bettefanden, Lorentz Meyer, Laang Ajs og Petronillen. Lorentz Meyer har brækket foden så er i øjeblikket til reperation

 

Ideen opstod og blev forelagt daværende borgmester Arne Toft, der med det samme gik ind for forslaget, og efterfølgende blev forskellige muligheder drøftet. Jørgen Pedersen fra Rold Stor Kro kom ind i projektet og han formidlede kontakt til sponsorer og Sparekassen Himmerland, Forsikringsselskabet Himmerland og Rold Stor Kro gav midler til det videre forløb. Buderupholm skovdistrikt gav to store egekævler, som blev leveret hos kunsneren Bent Dentlau, der gik i gang med at frmstille de fire røvere.

Den 27 oktober 2001 blev røverne i rundkørselen afsløret. Rold Bylaug stod for arrangementet, og røverne indtager nu en plads i byen, og de blev budt velkommen, mere end de var engang.Nu holder de øje med trafikken, men i dag uden skumle hensigter.

I røvernes tid kunne det være en skræmmende oplevelse for godtfolk, at passere igennem Rold Skov. Røvergruppen er blevet et stykke socialrealisme- mennesker med hårde træk,og en aggressiv udstråling- lidt skæve eksistenser, som levede i en hård tid, men Himmerlændinge kender dem, som vi kender Johs. V. Jensens Tordenkalven, en kulturarv på godt og ondt.Det var ikke Robin Hoods ånd der gjalt, så de røvede, og stjal af nød, ofte med stor opfindsomhed, og om det var blevet en livsform for dem ,ved vi ikke så meget om, men de forstod at spille på angsten hos andre, var snarrådige og sikkert begavede, og i hvert fald hurtige.

I dag kan man roligt køre rundt om røverne og gennem Rold Skov ad den gamle hovedvej til Aalborg.

Siden motorvejen kom er trafikken ikke stærkere end at der er tid og ro til at nyde Rold Skovs storslåede natur

Herefter en beskrivelse af de fire som har indtaget rundkørselen i Rold.

Bettefanden.

Johannes Jensen, bedre kendt under sit øgenavn Bettefanden. Han var sammen med Lorentz Meyer komplottets største skurk. Johannes Jensen blev født i 1801 af omrejsende forældre, senere slog familien sig ned i Stenild ved Hobro, hvor han også blev boende efter sit giftemål. Johannes Jensen var først i skomagerlære, og siden i umagerlære inden han begyndte på sine røvertogte. Bettefanden, der var noget skrutrygget og lille af vækst, kun 58 tommer høj, fik sit øgenavn på følgende vis: Til ét af sine første røverier havde han for at skjule sit let genkendelige skikkelse lånt en kohud, hvor hornene endnu sad på. Iført kohuden brød han ind hos en gammel kone, og skræmt fra vid og sans troede hun, at det var selve Fanden, hun havde foran sig og lod ham derfor røve. Efter denne opfindsomme maskering hed han i folkemunde aldrig andet end Bettefanden, et navn der hang ved ham til hans død. Banden blev opkaldt efter Lorentz Meyer, da han var den første, som blev fanget, men den kunne måske lige så godt have heddet Bettefandens bande, thi han er den mest fremtrædende figur, både i retsprotokollerne og i de gamle sagn. I næsten alle sagn om bandens bedrifter er Bettefanden hovedaktøren, bistået af enkelte andre banditter, Lorentz Meyer, Anders Hansen Nørager og Peter Hjorth. Om Bettefanden går der mange historier. En beretning fortæller, at når han har være ude i en god forretning lørdag nat, sad han om søndagen andægtigt i Stenild Kirke. Inden kommissionssagen begyndte i 1837 havde Bettefanden allerede været i tugthuset et par gange. I 1836 idømtes han således 2 x 4 dage på vand og brød for hor - han havde i nødstilfælde delt seng med Ane Marie Klottrup, ét af bandens offentlige fruentimmere. Bettefanden hed ikke Bettefanden for ingenting, han var en snu og lumsk røver. Om hans tilfangetagelse fortælles det:

Dengang de ville fange ham, forvarte han sig i nogle underjordiske gange, der var nede under neden huset, og de kunne ikke finde ham, så omringede de huset med en afdeling af Randers Dragoner og stak ild på det. På den måde fangede de ham, og han kom i tugthuset. Ved kommissionsdomstolen blev Bettefanden anklaget for i alt 47 forbrydelser.

Ærkeslynglen Lorentz Meyer.

Lorentz Jacob Meyer blev født år 1800 i Aalborg. Som ung kom han i skomagerlære, og efter udstået læretid slog han sig ned i Randers som skomagersvend. Han førte ved siden af sit arbejde et udsvævende natteliv, som krævede mange penge. Hans kriminelle løbebane begyndte med et indbrud hos hans gamle mester i Aalborg og førte til den første tur i tugthuset. Efter sin frigivelse herfra vendte Lorentz Meyer tilbage til Aalborg, og han gik nu for alvor ind i kriminel virksomhed. Han blev snart den førende i byen på dette område, og han og hans bande vakte skræk og rædsel i hele Nordjylland. Da han langt om længe blev fanget, fortælles det, at han var vanskelig at holde indespærret. Den historie gik mellem folk, at Lorentz Meyer kunne blæse låse op. En gammel mand har fortalt:

Og det stemte på en måde godt nok, for inde mellem underkæben og tænderne gemte Lorentz en stump urfjeder, der var tildannet som en sav, og med den kunne han sidde og file sig løs. Da det instrument blev opdaget og frataget ham, måtte Lorentz kønt blive, hvor han var sat.

Én af de gange Lorents Meyer skal have rømt fra sit fangehul under Aalborg Slot, satte han vagtmandskabet, politiet og hele vægterkorpset på den anden ende. Lorentz Meyer var ikke til at finde nogen steder, man ledte hele natten i slotsparken og voldgravene, men uden resultat. Da man næste dag igen gennemsøgte voldgravene, denne gang med lange stager, fandt man den undslupne Lorentz Meyer. Han havde hele natten stået i vand til livet og dukket sig ned under vandet, når sivene blev undersøgt, men de lange stager kunne han ikke skjule sig for, og han måtte med tilbage til fangehullet. Lorentz Meyer blev under kommissionssagens forløb tiltalt for ikke mindre end 82 forbrydelser, så det var ikke helt uden grund, at banden blev opkaldt efter ham.

Et offentligt quindtimmer.

Retssagens mest farverige fruentimmer var Ane Pernille Andersdatter Storm. Man véd ikke ret meget om hende, udover at hun var hvad man dengang kaldte et offentligt fruentimmer. Hun blev kendt som Petronillen i Lorentz Meyers bande, og her gjorde hun sig bemærket som én af de mest barske og grusomme. Petronillen skal have været Lorents Meyers elskerinde. Hun var sammen med Snøvel-Maren og Ane Marie Klottrup, én af de få kvinder, som drog med banden på togter. Hun gik ikke af vejen for at lade de lange knive spille som trussel mod overfaldsofrene, så de røbede, hvor pengene var skjult.

Da Petronillen blev fanget fortælles det, at hun svor, at ildebrand "den røde hane" skulle hærge over Aalborg tre lørdagsnætter i træk, og besværgelsen kom efter sigende til at holde stik, hvilket gjorde sit til at befæste Petronillens ry som en ondskabsfuld kvinde. Petronillen blev i alt tiltalt for 14 kriminelle forhold og blev sammen med nogle af de øvrige røvere dømt til offentlig kagestrygning.

Om dette fortæller Mikkel Jensen i et sagn: "Aftenen før de skulle kagepiskes, da gik skarpretteren til alle kvindfolkene og spurgte dem, om de ville haft brystplader, men Petronillen svarede og sagde, at hun ville klappe i hendes røv af ham, når hun havde fået det, hun skulle, men han lavede det sådan med hende, at hun glemte det".

Nøragerrakkeren.

Endnu én af de berygtede røvere fra Rold var Anders Hansen, Nørager kendt som Nørager-smeden. Han blev født i 1802 og stammede fra den berygtede rakkerfamilie "de Nørager rakkere" fra landsbyen Nørager, lidt vest for Rold Skov. Jeppe Åkjær beskriver Anders Hansen Nørager som 64 tommer høj, stærklemmet, koparret, mørkhåret og med blegt ansigt. Endgang i 1830'erne slog han sig sammenmed Bettefanden, og sammen tog de på røvertogter. Bedst huskes Nørager-smeden for røveriet hos Ole Andersen i Gedhuset ved Karup og for sin groteske hævn på Bettefanden. Ved den efterfølgende justitssag blev han tiltalt for 29 forhold og af højestse ret døbt til kagestrygning og rasphus på livstid. I Steen Steensens Blichers novelle Bettefanden er Anders Hansen Nørager skildret som den grusomme forbryder Laang Ajs.

Når det er disse fire røvere, som bliver udførligt beskrevet, skyldes det, at de har hørt til blandt bandens mest fremtrædende medlemmer, og at der derfor findes mest materiale om dem.

Tilbage er så 78, hvoraf de fleste kun begik mindre og færre forbrydelser. Man véd ikke ret meget om dem, for de flestes vedkommende kun deres navne og hvilke forbrydelser, de har begået. Udover de, der blev fanget og dømt i sagen, har der sikkert været mange mennesker på egnen, som også var med i bandens virksomhed eller vidste, hvad der foregik, men de forholdt sig tavse, enten for egen økonomisk vindings skyld eller simpelthen af frygt for hævn, hvis de røbede noget. Og hvad var det så for nogle forbrydelser disse røvere fra Rold begik. Svaret på dette spørgsmål står at læse i de ca. 10.000 håndskrevne sider fra kommissionssagen og i de mange sagn, som har deres udgangspunkt i røverne fra Rold.

Forrige side: Arrangementer  Næste side: Rold Røvernes Rumleplads 

 
www.000webhost.com