2.2.8

News

  • General
CMS - 2.2.8 - Flin Flon
 

Trehjørnet

Trehjørnet i Rold.

 

Fotograf Nørgaards arkiv.

Bondesøn, fotograf, centralbestyrer, samfundsdebatør, redaktør, provokatør og lokalhistoriker. Mange var de titler, der kunne sættes på Jens Nørgaard, Aars. Ukendt er han for de fleste i nutid, men går vi tilbage til 1920 og 1930'erne, ja så var Jens Nørgaards historiske, men også debatskabende og ofte provokerende artikler ugentlig at finde i datidens nordjyske aviser. Siger vi videre: Bystævnet eller de historiske mindesten i Rold og stenen i Rold Vesterskov med teksten "Adelshærens Vej 1534" begynder det måske at dæmre for nogen. Jens Nørgaard var nemlig ikke nogen gammel Aars-borger, men derimod en rigtig ægte Rold bo, rundet af de gamle oprindelige slægter på egnen omkring Rold Skov. Selv om han flyttede fra egnen omkring forrige århundredeskiftet, ja så forlod han aldrig med sit inderste væsen helt Roid og egnen omkring Rold Skov. Indtil sin død i 1939, som kkun 56 årig, blev han ved med at beskrive sin egn og samle oplysninger fra hele Himmerland fra de tidligste skriftlige historiske kilder og optil sin egen tid.

At Nørgaard upåagtet gennem sine leveår har været egnens første store lokalhistoriker, er måske ikke kendt af ret mange, men skulle gerne fremgå af det følgende. Nørgaard efterlod ikke blot sit navn og ry og rygte, men også et hav af skriftlige noter i det der kaldes Nørgaards Arkiv, samt en slægtsbog, som han udgav i 1935, for nok var Nørgaards Arkiv gemt, men dog også næsten glemt, så vi vil nu drage manden med den nytilkomne titel frem i lyset og forsøge at lade noget af hans arbejde og livsværk komme til sin ret.

Museets næse for at opspore ny viden gjorde, at vi kom undervejs med, at de oplysninger, som Jens Nørgaard havde samlet eksisterede i samlet form på Lokalhistorisk Arkiv i Arden. Arkivets formand Agner Bartholomæussen og øvrige medlemmer har været utrolig behjælpelige med oplysninger omkring Nørgaard samt ved udlån af hele arkivet til kopiering, og man er dem stor tak skyldig for goodwill og tålmodighed hermed. Også Arkivet i Aars skal have en stor tak for at finde materialer, artikler og billeder om Jens Nørgaards liv og karriere. Stor var den dag, da der kom ansigt på selve personen fotograf Nørgaard, under hvilket navn han i sin tid var kendt i Aars.

Genopdagelsen af Nørgaards Arkiv var ifølge afdøde Regnar Pedersen, Nysum sket på følgende måde. Ved Jens Nørgaards død i 1939 var samlingerne af de historiske data blevet deponeret i Rold Præstegård hos pastor Poul Christiansen. Her stod det nu upåagtet på loftet gennem mange år. Da denne fraflyttede præstegården, blev materialet overgivet til Lokalhistorisk Arkiv i Arden og således til stor held og glæde sikret for fremtiden. Hver gang museet i fremtiden researcher på lokal historisk stof vil vi nu fremover altid kunne slå op i det nye register af Nørgaards Arkiv, lige fra de tidligste skriftlige kilder og op til nutiden.

Vi kommer selvfølgelig ikke udenom at fortælle Jens Nørgaards eget livsforløb, som viser sig malet med en noget bredere og mere farverig pensel end for de fleste bondesønner fra Rold. Nørgaard betegner sig selv i slægtsbogen som rundet af tre gamle slægter fra Rold, nemlig Nørgaard, Damgborg og Aldal. Disse værende stærkt indgiftet i hinanden. Den først kendte Nørgaard, en Laurs Berthelsen, fæster under godset Oxholm ved Brovst, sendtes til Rold som fæster på gården Nørgaard i Rold i 1970'erne og tog herfra navnet Nørgaard, som således nu blev slægtsnavn. Jens Nørgaard fødtes selv i 1882 og voksede op på Sigfaldsgård, liggende tæt på Rold Præstegård. Livet tegner sig ikke umiddelbart anderledes for ham end for andre børn i Rold, men ifølge hans egne optegnelser var forældrenes livssyn lyst og med plads til de voksne børns egne interesser.

I drengeårene anskaffede Jens Nørgaard sig på opfordring af lokal mand, der ser drengens gode evner, sit første kamera Emmas Fotografiapparat til 7 kr., og sammen med en kammerat øver de sig sammen ud i fotografiens svære kunst i Rold. Nørgaards far køber i 1890 fæstet på den forfaldne Sigfaldsgård af grev Scimmelmann, Lindenborg for 4.600 kr. Forældrene går nu med stor energi i gang med at forvandle den til en rentabel gård og går med planer om nyt stuehus, da faderen Jens Chr. Nørgaard i sin bedste alder i 1897 dør af kræft. Moderen Ane Margrethe sidder nu alene med 5 børn. Med Jens som den ældste på 15 år blev det selvfølgelig ham, der nu må føre gården videre i faderens fodspor, så godt han nu kan, dog uden særlig stor lyst, idet han selv beskriver sin fremtid som afspærret for andre muligheder end landbruget. Til alt held - måske, gifter moderen sig igen 3 år senere, men hvis man lader hans egne ord tale, er det en vred og bitter og ung mand, der omkring 1900 forlader Rold, idet han i sin slægtsbog skriver: Efter 3 års forløb kom hjemmet ved mors ægteskab på fremmede hænder, jeg og efterhånden mine søskende kom ud og fik tidligt lært at sørge for at os selv, og dermed ophører slægtens tilknytning til dette sted i Rold.

Jens Nørgaard fortsætter kortvarigt udenbys ved landbruget, kommer dog tilbage til Rold, men ikke hjem. Han får tjeneste på Rold Kro og kommer her i kontakt med en rejsefotograf fra Faaborg, som senere tager ham i lære. I årene på Fyn møder han sin kommende hustru Thyra med hvem han gifter sig i 1904. Familien med den lille nye tilkomne Helga vender tilbage til Himmerland, hvor Nørgaard slår sig ned med eget fotografatelier i Aars fra ca. 1903 og bliver ligeledes byens telefoncentralbestyrer fra 1907.

Efter nogle hårde år som redaktør helliger Nørgaard sig mere sit håndværk, samt sprerder sine kræfter og arrangement ud på forskning i Himmerlands og Rolds historie. Ud fra noternes datering ser det ud til, at det hovedsageligt har været i 1930'erne, at Nørgaard har arbejdet målrettet med lokalhistorie. Det synes klart, at han ikke blot har samlet stof til at udgive en slægtsbog, men også en omhandlende Rold Skov. Denne udkom dog ikke, og hans noter bærer i den forbindelse stærkt præg af, hvor usikker han var på sine egne evner. I arbejdet med slægtsbogen følte Nørgaard sig dog meget mere på sikker grund, og her sætter han bestemt ikke sit lys under en skæppe. Ved udgivelsen i 1935 kunne bogen "Tre slægter fra Rold, Nørgaard, Damborg og Aldal og deres efterkommere" anskaffes for 5,60 kr. Om bogens hensigt siden er blevet fulgt kan man kun gisne om, skrevet i et højtideligt sprog får man ved gennemlæsning en nøje gennemgang af de tre slægters data, næsten som i en detailleret stambog. Familiernes eksistens, deres håndværk, landbrug og traditioner er der derimod ikke mange oplysninger om i bogen, men her kommer hans store arkiv til hjælp, hvor der til fulde puttes på af oplysninger af hver slags, der kan relatere til Rold gennem tiderne.

Nørgaard må som lokalhistoriker have set udgivelsen af bogen og siden opførelsen af bystævnet / de historiske mindesten i Rold i 1937, 2 år før siden død i 1939, som kronen på sit livsværk. I arkivet ligger hans egen kopi af brevet til Rold og Vebbestrup Sogneråd fra 1936, hvori han ansøger om tilladelse til at opføre et anlæg med stensætninger i trekanten mellem præstegården, Nysumvej og Rold Kirke. Selv om arkivet hverken rummer svar på brevet, hvem der finansierede det eller udførte stenhuggerarbejdet og selve opsætning, så står anlægget dog allerrede færdigt i 1937.

"Her har jeg levet i barneår,

færdet til stævne og kirke,

som mine fædre i hundrene år

i højtid og dagligt virke".

Med dette lille digt blev Jens Nørgaards sten sat på den landevej, der vel fra Arrilds tid har været livsnerven i alt liv i Rold. Til glæde for Rold-boerne dengang og i dag og for os som tager os tid til at sætte bilen og gå over til det lille trekantanlæg, hvor en fin lille historisk gennemgang af Rolds historie er sat i sten. Rydningen og opdyrkningen af skoven, udskiftningen af gårdene med lensgreve Scimmelmann fra Lindenborg og kammerherre Myhlenberg som hovedmænd bag. De gamle Rold bønders navne fra slutningen af 1700-tallet er sat i en stenkreds som ved et rigtigt bystævne. Endelig er en senere tilkommet mindesten sat over selve Jens Nørgaard. Få hundrede meter derfra på kirkegården finder vi mange gravstene, der fortæller om Nørgaards slægt. Faderens gravsten er endog bevaret, samme hæder og ære overgik ikke fotograf Nørgaard selv. Ved besøg på kirkegården i Aars erfarede man, at gravstedet der var sløjfet i 2004.

Godt han fik sin mindesten i Rold.

Foto fra Jens Nørgaars liv

Forrige side: Rold Røvernes Rumleplads  Næste side: Cirkushuset 

 
www.000webhost.com